BuretVore bure er for de fleste kaniners vedkommende 60 cm X 60 cm X 120 cm. Enkelte af kaninerne har indtil videre et bur, der er lidt mindre. Vi synes, at buret skal være så stort, fordi kaninerne skal kunne røre sig. Vore kaniner får også motion i deres løbegård, men alligevel, skal de kunne røre sig. Buret står hævet ca. 60 cm. fra jorden. Hvis du sørger for, at din kanin får meget motion hver dag, kan buret være mindre, især hvis du har kaninen indendørs, og du meget ofte har din kanin ude af buret.
Vore kaniner står ude. Dvs. at i starten stod de frit i haven et sted, hvor der er læ. Burene var på bedste måde beskyttet mod vejr og vind med kraftige plastikpresenninger af den slags, der er beregnet til lastbiler (købt på Bygholm Kræmmermarked). Nu har vi imidlertid fået bygget tag over kaninerne, så de hele tiden står i tørvejr. Inden en ny kanin kommer ind i et bur, strør vi savsmuld (købt ved Guldager Energi på havnen i Horsens) i hjørnerne. Derover lægger vi halm. Selvfølgelig får kaninen også en skål til vand, og en til foderpiller. En høhæk hører med, så kaninen ikke sviner sit hø til, inden den skal spise det. Så bliver kaninen sat ind i buret, og den får ro de første par dage, så den kan vænne sig til omgivelserne. Mindst én gang om ugen skal halm og høvlspåner fornyes. Hvis det er meget varmt , bliver man nødt til at skifte 2 gange om ugen. De fleste kaniner begynder hurtigt af sig selv at tisse og for det meste at pølle i ét bestemt hjørne. Er du så heldig, at din kanin gør det, kan du et par gange i løbet af ugen lægge noget af halmen fra andre steder i buret over toilethjørnet og derefter lægge nyt halm, der hvor du tog. Når du er helt sikker på i hvilket hjørne din kanin vil have toilet, kan du lave en toiletkasse til den. Alle vore kaniner har toiletkasser. Alle tisser heri, og de fleste pøller ryger også heri, men enkelte også udenfor. Toiletkassen er en klodsekasse i plastic (uden håndtag). Den er 30 cm X 38 cm X 19 cm. De fås i flere farver og koster ca. 30 kr. Jakob saver så med en elstiksav et stykke af én eller to sider væk, 5 cm fra hjørnerne og 5 cm fra kanten (se foto nederst på siden). Denne kasse sættes så i det hjørne, hvor kaninen tisser. Der kommes et lag savsmuld i kassen og halm derover. Hvis du er heldig tisser og pøller kaninen i kassen. Så er det meget nemt at gøre rent. Hvis din kanin ikke rigtigt kan finde ud af at tisse og lave pøller i kassen, kan du tage nogle af dens pøller og evt. lidt høvlspåner, som den har tisset på, op i kassen. Det kan hjælpe den til at finde ud af det. Når vi skal have de våde høvlspåner ud af tissekassen, skraber vi med et lille hakkejern med kort håndtag. Den bruger vi også sammen med en lille 20 cm bred, flad skovl, når noget skal fjernes i resten af buret. Nogle gange rengører vi kun tissekassen og nogle gange det hele, alt efter hvor meget de har svinet. Hvis du har din kanin indendøre må du være indstillet på at gøre rent hver 2. eller 3. dag, da det ellers vil begynde at lugte fra buret. Vi har af og til vore udendørs-kaniner inde i stuen. Vi har altid en transportkasse med halm med ind, og kaninerne går der op i og besørger. Vi har hørt om andre, der har en kattebakke med kattegrus stående, og kaninen besørger dér. Man må prøve sig frem, hvad der virker bedst for kaninen. Hvis det er meget koldt ude (frost), tager vi ikke kaninerne ind. Husk, HVER kanin skal have sit bur. I starten mente vi, at vore to første hunkaniner sagtens kunne gå sammen, men vi blev hurtigt klogere, for den ene hun ville hele tiden dominere den anden. To hanner kan man kun have sammen til de er kønsmodne, så vil de slås. En hun og en han sammen i bare få sekunder, og 31 dage senere er der små kaniner i reden. Inden i vore bure har vi sat et lille marsvinebur med åbning i siden eller foran. Herpå har vi lagt halm. Kaninerne elsker at ligge dér, og om vinteren ligger de inde i det inderste bur, hvor de får rigeligt med halm. Her ligger de godt og varmt. SKÅLENogle kaniner foretrækker drikkeflasker, og nogle kan ikke lide dem og foretrækker en skål. Sørg for, at skålen er så stor, at kaninen kan få hovedet ned i den. Begge dele skal man sørge for at holde rene. Ved flasken skal man være særlig omhyggelig med at efterse, at studsen ikke stopper til. Hold hele tiden øje med, om kaninen får noget at drikke.Skålen til foder skal være af samme størrelse. Sæt skålene et stykke fra hinanden, så der ikke kommer foder i vandet og vand i foderet. Hvis du vælger, at din kanin skal have drikkeflaske, må du være særlig omhyggelig med at efterse, om den kan finde ud af at drikke af den. Du kan hjælpe den ved at sætte en skål med vand under spidsen af drikkeflasken. Så vil den måske få lidt vand fra flasken på sig, hver gang den drikker af skålen og på den måde lære, at der kommer vand fra flasken. LEGETØJDin kanin vil undersøge alt, der er i dens bur, ved at tygge i det, så pas på hvad du giver den. Et stykke ubehandlet hårdt træ vil kunne tilfredsstille dens trang til at gnave. Den må også gerne få æblegrene, pæregrene, hasselgrene, bøgegrene og hvad du ellers har i haven af grene, der ikke er giftige. Husk også, at grenene ikke må være sprøjtede.INSTALLERING AF KANINEN
HØVLSPÅNER OG HALMDer er delte meninger om, hvilken slags høvlspåner der er bedst. Du må prøve dig frem, hvad du synes suger bedst. Husk blot, at det ikke må stamme fra behandlet træ. Den halm, du bruger til at lægge over høvlspånerne, skal være tør.Hvis det kommer til at lugte lidt ved din kanin, må du skifte spåner og halm hos den og evt. gøre buret rent. Brug ikke en friskluftsspray i kaninen bur, det lugter for stærkt for den. Der er nogle mennesker, der foretrækker at have kattegrus i tissekassen i stedet for spåner. I så tilfælde skal det være grus uden parfume. TOILETTRÆNING
|
Kontakt |
Slå julepynt fra |